Jeg har danset argentinsk tango siden jeg mødte den i Aarhus i 1996. Som noget af det første tog jeg til Buenos Aires, hvor tangoen i de år fik nyt liv og derfor tager jeg naturligt afsæt i den moderne tango og dens måde at se dansen på.
Jeg er optaget og fortryllet af tangoens sprog og rum: af den autentiske, nonverbale dialog og af det improviserede møde fremfor det koreograferede. Jeg er fascineret af tangoens skønhed, styrke og frihed - og af dens invitation til at udtrykke alle nuancer af følelsesregisteret.
Jeg er desuden cand.theol. og specialiseret i eksistentiel-fænomenologisk psykoterapi.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes